Vidnesbyrd

FRA VÆKKELSEN I WALES

Medens Evan Roberts studerede til præst, overværede han nogle møder, som blev afholdt af en prædikant, ved navn Seth Joshua. På et af disse møder fik han en velsignelse fra Gud, som revolutionerede hele hans liv. Denne oplevelse gjorde ham til en ny mand, både åndeligt og legemligt. Fyldt af den Helligånd vendte han tilbage til skolen; men han fandt det umuligt at fortsætte sine studier. En stor nød for sjæles frelse hvilede på ham. Dag og nat sukkede han til Gud og tryglede Ham om at sende en åndelig vækkelse til Wales. Han sagde senere: »Der var noget uimodståeligt, som fik mig til at tænke på nøden i en fortabt verden. «

Hans venner kunne ikke forstå ham. Byrden for de ufrelste sjæle lå så tungt på ham, at nogle frygtede for, at han skulle tage skade på sin forstand. Evan Roberts forstod, at han måtte vandre alene med Gud. Men Gud kom ham usigelig nær, særlig i nattetimerne, og dette forunderlige samfund mere end opvejede den skuffelse, det var at blive misforstået af sine venner. En himmelsk kraft overskyggede ham, når han bad for en fortabt, håbløs verden, og der fandtes så få, som sørgede over dens nød.

Som svar på disse bønner åbenbarede Gud for ham, hvad Han ville gøre. Han begyndte at fortælle sine venner om den vækkelse, der ville komme, hvor tusinder ville blive omvendt. Hans hjerte brændte ved tanken om, at han, sammen med nogle få andre, skulle rejse gennem Wales med et vækkelsesbudskab, og han ville bruge af sine egne sparepenge til at betale omkostningerne med.

Først viste Gud ham, at han skulle rejse til sit eget hjemsted og begynde møder der. Det kostede ham meget at begynde netop der; men han adlød, og vækkelsen udeblev heller ikke. Midtpunktet i hans budskab var Golgata, og hvad der skete der. Ofte sagde han: »Tak, tak for Golgata.« Han kunne også sige: »Du ville ikke være kold, hvis du var kommet vejen om ad Golgata.« Atter og atter bad han: »Bøj os! Bøj din menighed og frels verden.« På hvert møde lagde han sine tilhørere på sinde: »Adlyd Helligånden. Lad jer fylde med Ånden.« Her har vi hemmeligheden ved vækkelsen i Wales: Evan Roberts var ikke alene; men Guds Ånd virkede gennem ham.

Åndens vind blæste hen over Wales. Dag efter dag fyldtes kirkerne til trængsel. I generationer var der ikke hørt en sådan bøn og lovsang. Offentlig og uden menneskefrygt bad mænd og kvinder Gud om at frelse dem. Store skarer blev omvendt og gik ind i Guds rige, og alt, hvad Gud havde åbenbaret for Evan Roberts, gik i opfyldelse.

Når vi tænker på denne unge mand, som vandrede alene med Gud, og på hvis hjerte var lagt denne byrde for dyrebare sjæle, medens andre tilsyneladende var ligegyldige, må det opmuntre os til at gå frem i Åndens kraft og nedbede Guds velsignelse over denne generation. Lad os ikke glemme, at Gud i disse sidste dage har lovet at udgyde sin Ånd over alt kød. (Joel 3:1).

(W.E.A.)