Vidnesbyrd

DEN FORSVUNDNE BRØND

Fru Wu var på besøg hos sin gifte søster, fru Sun, og nød det rigtig. Ikke alene var det godt at være sammen igen; men hun var meget interesseret i at høre sin søster tale om den sande Gud og om Hans Søn Jesus Kristus, som hun nu tilbad. Søsteren talte om Gud, som var Han ganske nær og kunne høre hende.

Efter at fru Wu var vendt tilbage til sit hjem, lå hun en aften og tænkte over alt det, hun havde oplevet. Hun bestemte sig til at undersøge, om den Gud, som hendes søster troede på, virkelig var den sande Gud. Hun kendte en måde, hvorpå dette kunne bevises. Hvis denne Gud kunne løse gåden om den forsvundne brønd, så ville også hun tro på Ham.

Et godt vandforråd er af stor værdi i Kina. Familien Wu måtte hver dag købe flere spande vand af vandbærere, og så var det ikke godt vand, det havde en bitter smag. Fru Wu havde ofte længtes efter rent og velsmagende vand og vidste, at slægten før i tiden havde haft en brønd bag ved gården på den grund, hvorpå deres hus var bygget. For år tilbage havde hendes to søstre fortalt hende om den forsvundne brønd, og flere gange havde de gravet for at finde spor af den, men forgæves. Grunden havde været en urtehave så længe, som det nuværende slægtled kunne huske, og de havde opgivet at søge efter den. Her lå fru Wu og tænkte på alt dette. Hun ønskede virkelig at vide, hvad sandheden var. Var der en kærlig Fader i himlen, som søsteren havde sagt? Ønskede Han, at hun skulle blive Hans barn?

Hun havde aldrig bedt til andre end til afguderne, for hvem hun altid måtte brænde røgelse, slagte en høne og stænke blodet foran afguden. Men hendes søster havde sagt, at hvis vi tror på Jesus Kristus, så kan vi bede til Gud uden frygt. Fru Wu bad nu for første gang: »O Gud, hvis du er den sande Gud, så åbenbar for mig i denne nat stedet, hvor brønden er, og jeg vil blive dit barn.« Senere på natten drømte hun, at hun syntes at høre en stemme sige: »Brønden er lige overfor den store bagdør, på det og det sted. «

Den følgende morgen stod fru Wu tidlig op, kaldte på den lille tjenestepige og gik ud i haven. »Kom!« sagde hun, »brønden er her, og vi vil grave.« Først fjernede de, en affaldsdynge og begyndte at grave. Efter at være kommet i en fods dybde, stødte de på nogle mursten, der lå i form af en cirkel, med en stor sten over åbningen af en brønd! En forunderlig glæde fyldte fru Wu, og hun udbrød højlydt: »O Gud, jeg er dit barn!«

Da de havde gravet endnu mere, fandt de, at brønden var fjorten fod dyb. Den havde mursten hele vejen, og hvad mere var, der var meget frisk, klart vand. Men det allerbedste var dog det, at fru Wu havde fundet den Levende Vandkilde: Jesus Kristus, Guds Søn.