Vidnesbyrd

FARMERENS MARK

I Nord-Kina sker det ofte, at regnen udebliver, og i flere måneder ser man ikke en sky. Det er et sørgeligt syn at se kornmarkerne tørre ind. De landmænd, som er så heldige, at deres marker støder op til flodlejet, kan, så længe der er vand i floden, lave en åbning i dæmningen og på den måde vande deres jord. Men alt dette må foregå efter tur, og sognerådet bestemmer, hvilken dag de enkelte må benytte vandet. Er de på en eller anden måde forhindret i at bruge vandet på den fastsatte dag, har de mistet deres chance.

Hr. Li var en god, kristen farmer, som havde lært at bruge søndagen på rette måde. Han måtte som kristen ofte udholde spot og grin fra sine hedenske naboer, som søgte at gøre det vanskeligt for ham at helligholde søndagen og komme til gudstjeneste. De fik da også udvirket, at det netop blev hans tur til at vande sin mark om søndagen: »Lad os se, hvad hans religion duer til,« var der en der sagde: »Vil han risikere at miste sin del af vandet blot for at tilbede en udenlandsk gud,« sagde andre.

Den følgende weekend skulle der afholdes et stævne for kristne i en anden by. Hr. Li overvejede, om han igen skulle risikere at miste sin chance med hensyn til at vande sin mark og overvære, stævnet. Det blev dog klart for ham, at han ved at »søge Guds rige først« trygt kunne overlade sin mark til Ham, og det gjorde han. Han bad Gud om at forbarme sig over den tørre mark og tilføjede: »Du kunne jo også gøre det sådan, at jeg fik bedre jord.« Hans mark var nemlig meget dårlig og sandet.

Da han den tredje dag kom tilbage fra stævnet og var næsten nået hjem, mødte han en hedensk nabo, som standsede ham med de ord: »Har du hørt, hvad der er sket med din mark?« Han fortalte da, at det havde regnet stærkt oppe på bjergene, og vandet strømmede ned og fyldte flodlejet. Vandets kraft var så stor, at den sprængte dæmningen og det lige ud for hr. Li's mark. Ikke alene var den blevet godt vandet; men de stærke vandmasser havde på deres vej nedad medført en stor del god muldjord, som de havde efterladt på den golde mark. Marken var både blevet vandet og forbedret, som Li havde bedt om. Det blev et mægtigt vidnesbyrd for hans hedenske naboer om, at hans Gud var den sande og levende Gud, og at Han hører bøn. »Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.« (Matt. 6:33).